Velkommen

Velkommen til Blue Sunset…

Vi er et par fra Danmark i starten af 50´erne. Henriette og jeg (Jesper) købte denne lejlighed i 2019, som en del af et byggeprojekt med 48 lejligheder, der er blevet færdigbygget i april 2021. Henriette er politiassistent og jeg er selvstændig.

Lejligheden er en Penthouse lejlighed på 76 m2 og har en terrasse på 22 m2 med den dejligste udsigt. I lejligheden er der alt til madlavning i køkkenet. Der er aircondition og elektriske rulleskodder i vinduerne, der samlet set er med til at give en fornuftig temperatur i lejligheden. I opfordres til at rulle skodderne for vinduerne, når I forlader lejligheden, med henblik på at holde lejligheden afkølet og for at mindske brugen af aircondition.

Til lejligheden er der en privat p-plads (nr. 33) og der er fjernbetjening til porten i nøglesættet. Der er endvidere et opbevaringsrum (nr. 20) og nøgle hertil er tillige at finde i nøglesættet.

I ejendommen er der udendørs pool, og lounge område til fri afbenyttelse.

Vi er meget glade for vores lejlighed og dens dejlige omgivelser. Der er 1,5 km til den smukkeste lystbådehavn og strand, med masser af cafeer og restauranter, samt en strandpromenade. Endvidere er der en stor golfbane lige ved lejlighedskomplekset og mange gode golfbaner i nærheden. Til nærmeste supermarked er der 1,5 km.

Tøv ikke med at skrive til os, hvis der er noget der mangler eller giver problemer, men skriv også gerne positive tilbagemeldinger, da vi har gjort rigtig meget ud af, at I skal få et dejligt ophold. Da det er nyt for os at udleje, kan der være noget, I syntes der mangler eller noget vi ikke har været opmærksomme på, så skriv gerne til os på hjemmesiden og Facebook – også hvis der er noget I synes, andre gæster også skal opleve. For yderligere information henviser vil til hjemmesiden (bluesunset.dk) og Facebook siden (Blue Sunset – La Duquesa).

Vi håber, I får et rigtig dejligt ophold i vores lejlighed, samt nyder udsigten og det dejlige område. I ønskes et skønt ophold.

Mange venlige hilsner

Henriette og Jesper